SPECIFIC foder er baseret på fisk og rigt på omega-3 fra marine kilder 

Fisk er en fremragende kilde til protein af høj kvalitet

Rig på de antiinflammatoriske omega-3 fedtsyrer EPA og DHA

Afbalanceret aminosyreprofil

Letfordøjeligt

Lavt indhold af mættet fedt

Rig på vigtige vitaminer og sporstoffer, herunder vitamin D og B2 (riboflavin), calcium, fosfor, jern, zink, jod, magnesium og kalium.

Helbredsmæssige fordele ved omega-3

HJERNENS OG SYNETS UDVIKLING 

Omega-3 fedtsyren DHA er den vigtigste byggesten i hjernen og nethinden og spiller en vigtig rolle i opbygningen af hjernens cellemembraner og fremmer dannelsen af nye hjerneceller.

STØTTE TIL HUD OG PELS

Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA understøtter kroppens antiinflammatoriske processer og hjælper derfor med at lindre kløe. Omega-3 er også involveret i produktionen af talg, et fedtet voksagtigt stof, der smører huden og dækker pelsen med et beskyttende olieagtigt lag, der giver pelsen dens glans.

STØTTE TIL HJERTET

Højt indhold af omega-3 fedtsyrer kan bidrage til at opretholde kropsmasse, appetit, normal hjerterytme, normalt blodtryk og trombocytaggregering.

STØTTE TIL LED OG MOBILITET

Omega-3 fra fisk hjælper både med at reducere aktiviteten af brusknedbrydende enzymer og med at understøtte de antiinflammatoriske processer i et led med slidgigt, hvilket understøtter raske led og mobilitet.

KRYSTALLER I URINEN

Hvis man øger mængden af fedtsyrer i kosten, kan det ændre fedtsyrekoncentrationen i blodet og reducere risikoen for dannelse af urinsten, især struvitsten, hos katte ved at hjælpe med at reducere inflammation i urinvejene. 

COLITIS

Ved at understøtte kroppens antiinflammatoriske processer kan omega-3 fedtsyrer hjælpe med at opretholde remission i colitis ulcerosa - en inflammation i tyktarmens indre slimhinde.

STØTTE TIL IMMUNFORSVARET

Nyere studier har vist, at omega-3 fedtsyrer kan spille en rolle i forhold til at øge aktiviteten hos immunforsvarets b-celler.

Veje til essentielle fedtsyrer

Linolsyre (LA) er den enkleste fedtsyre i omega-6 gruppen og alfalinolensyre (ALA) i omega-3 gruppen.

Vegetabilske olier som solsikkeolie og tidselolie er rige kilder til LA, og ALA findes i hørfrøolie.

Essentielle fedtsyrer skal tilføres gennem kosten, men når de først er i kroppen, kan LA og ALA desatureres og forlænges ved hjælp af enzymer.

Inden for omega-6 familien kan linolsyre (LA) omdannes til gammalinolensyre (GLA), dihomogammalinolensyre (DGLA) og arachidonsyre (AA).

Inden for omega-3 familien kan ALA omdannes til eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA). Aktiviteten af desaturaseenzymer er dog meget lav hos hunde og næsten ikke-eksisterende hos katte, så metaboliseringen af ALA til EPA og DHA ,og LA til GLA er meget ineffektiv, og kun ca. 5 % bliver til de antiinflammatoriske fedtsyrer.

EPA og DHA kan dog også fås direkte gennem kosten fra marine kilder som fiskeolie, alger og krill. Indtagelse af hjulkroneolie eller kæmpenatlysolie giver GLA.

Vegetabilske omega-3-fedtsyrer er ikke effektive kilder til den gavnlige EPA

Omega-3 fra vegatabilske kilder er ALA, men det er EPA, der omdannes til eicosanoider, som igen dæmper inflammation.

Den metaboliske omdannelse af ALA til EPA er meget lav hos hunde og stort set nul hos katte på grund af lav aktivitet af enzymet delta-6-desaturase.

Tilsætning af EPA fra marine kilder direkte i kosten er at foretrække for at opnå en god effekt.

Omega-3 og den inflammatoriske respons

Omega-6 og omega-3 fedtsyrer kan omdannes til eicosanoider - lokalt aktive, kortlivede, hormonlignende stoffer.

Eicosanoider fra omega-6 fedtsyren AA er inflammatoriske.

Eicosanoider fra omega-3 fedtsyren EPA og omega-6 fedtsyren DGLA er antiinflammatoriske.

Omega-3 fedtsyren EPA og omega-6 fedtsyren DGLA konkurrerer om de samme enzymatiske veje som AA, så en stærk tilstedeværelse af EPA og DGLA hæmmer inflammation ved at blokere produktionen af inflammatoriske eicosanoider fra AL.

Fisk har en velafbalanceret aminosyreprofil

Fiskeprotein er bedre afbalanceret til at opfylde kattes og hundes aminosyrebehov end oksekød og kylling. Med fiskeprotein i et foder skal der færre andre ingredienser til for at afbalancere de animosyrer, som der ikke er tilstrækkelig mængde af.

Fisk anvendt i SPECIFIC foder

FISKEMEL

Fiskemel er tørrede råmaterialer fra fiskeråvarer, der er blevet opvarmet og malet til mel. Det giver en koncentreret kilde til protein af høj kvalitet med en afbalanceret aminosyreprofil. 

Vores fiskemel er fremstillet af MSC-certificeret vildtfanget hvid fisk fra Atlanterhavet.

FISKEOLIE

Fiskeolie er et naturprodukt og indeholder derfor varierende mængder EPA og DHA omega-3.

I SPECIFIC bruger vi en specielt blandet MSC-certificeret fiskeolie, fremstillet af torskeleverolie og ansjosolie, for at sikre et konstant og højt indhold af omega-3 fedtsyrer.

FERSKE SARDINER

Noget af vores foder indeholder hele, ferske MSC-certificerede sardiner, der er fanget ud for Cornwalls kyst af små både, der anvender ringnet - et fiskesystem, der betydeligt reducerer bifangst, brændstofforbrug og skader på havbunden.

HYDROLYSERET LAKSEPROTEIN

Fremstillet af Friend of the Sea-certificeret opdrættet norsk og skotsk atlanterhavslaks.

ALGAE

Vandplanter, der er en rig kilde til omega-3. Vi bruger alger i noget af vores foder. Alger giver en meget bæredygtig form for omega-3 - især DHA.

Alger vokser utroligt hurtigt og kan dyrkes på ikke-produktivt, ikke-dyrkbart landjord, hvilket betyder, at de bruger færre miljøressourcer.

KRILL

En fantastisk kilde til omega-3, vandopløselig og bundet til fosfolipider i stedet for triglycerider som i fiskeolie, hvilket giver en markant forbedret biotilgængelighed.

Krill er også rig på astaxanthin, en kraftig antioxidant, og cholin. Vores krill kommer fra MSC-certificerede kilder.

keyboard_arrow_up