Ormeangreb hos grise
Parasitten
Ascaris suum er den mest almindelige orm, der forårsager ormepletter i leveren. Da de kliniske tegn er svage, viser grise muligvis ingen tegn på sygdom, tilvæksten kan være reduceret og dyrene kan være mere modtagelige for andre (luftvejs)infektioner.
- Udskillelse af æg med fæces, der er meget modstandsdygtige
- I miljøet går æg fra ikke-infektive, ikke-embryonerede til infektive, embryonerede æg
- Indtagelse af infektive æg
- Larver fra æggene migrerer gennem tarmslimhinden og ind i leveren, hvor de forårsager hvide pletter
- Larverne vandrer op gennem lungerne og sluges
- Larverne bliver til voksne orme i tarmen og begynder at producere æg
Betydningen af parasittens cyklus
Æggene er modstandsdygtige over for udtørring, varme og kulde, og kan forblive levedygtige i jorden i op til 10 år under gunstige forhold.
Perioden fra indtagelsen af embryonerede æg fra miljøet til genudskillelsen af nye æg (præpatensperioden) er seks uger. Dette interval er udgangspunktet for et passende behandlingsprogram.
Ormepletter i leveren skal tages seriøst. Larver af embryonerede æg vandrer gennem lever og lunger, før de udvikles til voksne orme i tarmen. Denne migration forårsager skader i leveren (mælkepletter) og i lungerne (hoste, sekundære bakterielle infektioner, f.eks. Mycoplasma og A. pleuropneumoniae).
Hvorfor investere i en god ormekur
- Ormeangreb har en negativ indvirkning på den gennemsnitlige daglige tilvækst og foderudnyttelse.
- Ikke alene fører det til øgede foderomkostninger, men lavere kødprocent kan også forekomme, hvilket resulterer i lavere værdi.
- Endelig kan ormeinfektioner bane vejen for luftvejsinfektioner, der fører til øget dødelighed og/eller ekstra behandlingsomkostninger.