Pyodermi
Pyodermi er en purulent infektion i huden. Hos hund er pyodermi inddelt i tre klasser: overflade, superficiel og dyb pyodermi.
Overflade pyodermi er en meget almindeligt forekommende lidelse i smådyrspraksis. En undersøgelse blandt 100 smådyrsdyrlæger i Storbritannien viste, at 7 % af alle de hunde, som de behandlede om sommeren viste symptomer på overflade pyodermi1.
Ved overflade pyodermi begrænses infektionen til de interfollikulære, epidermale hudlag, hvilket betyder, at topikal behandling ofte er den mest velegnede behandlingsmulighed. Pyodermi hos hund er ofte forbundet med en stafylokinfektion, sædvanligvis S. pseudintermedius.
De mest almindelige former for overflade pyodermi er pyotraumatisk dermatitis (fx akut, fugtig dermatitis, fugteksem eller hot-spots) og intertrigo (hudfoldsdermatitis).
1. Modus Market Research Report (2007)
Hvad forårsager overflade pyodermi?
Grundårsagen til pyotraumatisk dermatitis er uklar, men omfatter ofte opportunistiske hudinfektioner efter et selvforskyldt traume, som skader hudens barrierefunktion. Traumer kan udløses af fx atopisk dermatitis, fødevareoverfølsomhed, ektoparasitter (herunder loppeallergi), otitis externa eller smerter, som får hunden til at tygge, slikke og klø i huden.
Intertrigo udvikles som et resultat af friktion mellem to hudoverflader. Lidelsen er almindeligt forekommende hos racer med fremtrædende hudfolder samt hos svært overvægtige hunde, som kan udvikle ekstra hudfolder. Overvækst af mikrober i disse områder øges også, når luftcirkulationen er dårlig og/eller fugt er indkapslet (hudsekret, tårer, spyt, urin).
Hormonelle lidelser kan også bidrage til vækst af infektiøse organismer, da de kan påvirke hudens immunmekanismer.
Kliniske symptomer
Læsionerne er ofte erytematøse, kløende og eksudative. Afhængigt af placeringen kan de være dækket af sammenfiltret pels.
Diagnose
Diagnosen overflade pyodermi baseres ud fra vurderingen af anamnese og kliniske symptomer. Cytologi, bakteriedyrkning og resistensbestemmelse kan også overvejes. Hvis der er mistanke om en underliggende allergisk hudlidelse, kan der foretages yderligere prøveudtagning/udredning for at fastslå hundens specifikke allergier. Blodprøver kan tages for at bekræfte endokrine lidelser, såsom hypothyreoidisme eller hyperadrenocortisme (Cushings syndrom), hvis andre kliniske symptomer tyder på, at dette kan være årsagen til problemet.
Behandling
Ved pyotraumatisk dermatitis er det nødvendigt at klippe pelsen væk og rense det berørte område for at øge luftcirkulationen af huden, fjerne infektiøst materie og muliggøre yderligere vurdering/undersøgelse. I nogle tilfælde er dette tilstrækkeligt til at stoppe den selvskadende adfærd og muliggøre heling, selvom de fleste tilfælde kræver supplerende antimikrobiel og kløestillende behandling. Det er også vigtigt at forholde sig til de underliggende årsager til problemet, når det opdages.
Ved intertrigo er den mest effektive behandling at fjerne eller reducere de berørte hudfolder. Vægttab kan være gavnligt i nogle tilfælde, men operation kan være påkrævet for alvorlige, tilbagevendende tilfælde.
For langhårede racer anbefales det at klippe pelsen ved infektioner i hudfolderne for at fjerne sammenfiltret pels, som indelukker materie i hudovefladen og begrænser luftcirkulationen. Hos korthårede racer kan klipning traumatisere huden på den anden side af hudfolden, hvilket kan forårsage øget irritation.
Som ved pyotraumatisk dermatitis er rensning af huden en absolut nødvendighed, og ved svære tilfælde kan topikale, antimikrobielle produkter anvendes ved behov for at behandle bakterielle infektioner. Svampeinfektioner med Malassezia pachydermatis ses også ofte ved intertrigo, enten alene eller i kombination med en bakteriel infektion, og i disse tilfælde bør der vælges svampedræbende behandling.
Hvad siger eksperterne:
Topical Therapy - In the Era of Methicillin-Resistant Pyoderma.pdf