Kardiologi
Vidste du, at cirka 10 % at de hunde, der besøger en praktiserende dyrlæge, har en form for hjertesygdom? Størstedelen af hundene diagnosticeres med myxomatøs mistralklapsygdom (MMVD) eller, mindre almindeligt, dilateret kardiomyopati (DCM).
Begge sygdomme kan med tiden føre til hjertesvigt. Foruden korrekt medicinsk behandling, er omhyggelig monitorering påkrævet for at opnå den bedste behandlingseffekt.
Hvad er de kliniske symptomer på hjertesvigt hos hund?
Symptomerne på hjertesvigt opstår som følge af nedsat hjerteminutvolumen og stase, som medfører væskeudtræden i bughule og lunger.
Hunden kan udvise tegn på åndenød, motionsintolerance og undertiden vægttab og hoste. Det kan være vanskeligt at skelne mellem et hjerteproblem og et respiratorisk problem, hvilket kan gøre det udfordrende at stille diagnosen.
Hvordan diagnosticerer man hjertesvigt hos hunde?
Der findes desværre ikke en enkelt test, der kan anvendes til at diagnosticere hjertesvigt. Diagnosen stilles på baggrund af en kombination af patientens anamnese, kliniske fund, blodprøveresultater og billeddiagnostik. Almindelige kliniske fund ved undersøgelse:
Klinisk undersøgelse:
- Anstrengt vejrtrækning og højere frekvens
- Tilstedeværelse af mislyd(e)
- Øget hjertefrekvens
- Fravær af sinusarrytmi
Blodprøve:
- Forhøjede hjertespecifikke biomarkører
Røntgen:
- Forstørret hjerte
- Forstørret venstre forkammer
- Pulmonal venestase
Ekkokardiografi:
- Forstørret venstre forkammer : aorta
Hvilke behandlingsmuligheder er der for hunde med hjertesvigt?
Når en hund diagnosticeres med hjertesvigt, skal der iværksattes en behandlingsplan, der er tilpasset den enkelte patient.
Det er ofte nødvendigt at ordinere en kombination af flere forskellige lægemidler. Pomibendan er, på grund af dets dobbelte virkning, en nøgle komponent i flere henseender:
- Positiv inotrop virkning med forbedret kontraktilitet uden øget myokardielt oxygenbehov
- Vasodilatation for reduceret vaskulær modstand.
Det primære formål med behandlingen er at forbedre hundens livskvalitet.
Gennem kontinuerlig behandling og monitorering af behandlingen kan der inden længe kunne ses en forbedring af symptomerne, såsom anstrengt vejrtrækning. Hundens kræfter til at motionere vil forbedres, og væskeansamling i bughule og lunger mindskes eller forsvinder.
Hvordan monitorerer jeg bedst en hund, der behandles for hjertesvigt?
Det er nødvendigt, at hunde med kroniske medicinske tilstande kommer til rutinemæssige opfølgningskonsultationer. Hunde med hjertesvigt behøver regelmæssige kliniske undersøgelser, auskultation af hjerte og lunger, blodtryksmåling og blodprøver (primært for at monitorere for prærenal azotæmi som følge af diurese).
Foruden monitorering på klinikken er det vigtigt at inddrage dyreejeren og forklare vigtigheden af at observere dyret i hjemmet. Ændringer i åndedrætsfrekvensen er en enkel, effektiv og målbar måde, hvorpå du kan bruge dyreejerens observationer i din samlede vurdering af patienten.