Otitis externa hos hunde kun med svamp

Otitis externa (OE) defineres som en inflammatorisk tilstand, der påvirker den ydre øregang, som strækker sig fra pinna til trommehinden1.

Udbredelse

Hvor almindelig er svampe-otitis hos hunde?

Kliniske tegn på hovedrysten, gnidning, kløe, otalgi og/eller dårlig lugt er almindelige ved OE, men kan variere både i præsentation og sværhedsgrad, afhængigt af hvilken type OE der er tale om. Selv om de fysiologiske ændringer, der opstår som en del af den inflammatoriske reaktion (varme, rødme, hævelse), er vigtige, er det i praksis den enkeltes kliniske reaktion på dette, der fører til præsentationen.

Selvom OE ofte er forbundet med bakterie- og/eller svampeinfektioner, er de kun sekundære i deres natur. Det er en indledende inflammation i ørets hud, oftest på grund af allergi2,3, som ændrer miljøet i øregangen og fremmer overvækst af ørekim.

Malassezia pachydermatis er en kommensal i øret, som ofte er involveret i tilfælde af OE. Publikationer tyder på, at 26-44% af tilfældene af OE hos hunde er forbundet med svamp alene4,5.

Bekymringer

Hvorfor skal jeg være bekymret for OE med kun svamp?

Antimikrobiel resistens (AMR) er en af de største globale trusler mod folkesundheden og udviklingen, og AMR bakterier kan spredes fra dyr til mennesker og omvendt.

En publikation i Lancet fra 2022 afslører, at bakteriel AMR var direkte ansvarlig for 1,27 millioner og bidrog til 4,95 millioner dødsfald hos mennesker i 20196.

Alle dyrlæger bør være stolte af deres indsats for at reducere unødvendig brug af antibiotika, og den årlige European Surveillance of Veterinary Antimicrobial Consumption (ESVAC) rapporterer om positive resultater med betydelige reduktioner af det samlede forbrug7.

Selvom topikal anvendte antibiotika ikke er så problematiske som systemiske, bør vi alle gøre vores bedste for at reducere unødvendig brug.

Diagnose

Hvordan kan jeg diagnosticere OE med svamp?

Udredningen af et tilfælde af akut otitis externa involverer normalt en passende anamnese og notering af kliniske tegn, kombineret med kompatibel klinisk undersøgelse og otologiske og cytologiske fund, der fører til en diagnose.

Men ved alle udredninger af OE bør man overveje den multifaktorielle ætiologi. For at opnå de bedste resultater skal den primære årsag overvejes og behandles sammen med sekundære årsager, disponerende og opretholdende faktorer (ofte forkortet til PSPP).

For at skelne OE med svamp fra andre typer bør man være særlig opmærksom på ørecytologi, da det giver grundlæggende oplysninger om mikrobevækst og øger chancen for at ordinere en mere målrettet behandling.

Dechra Academy

Hvis du vil have tips til, hvordan du griber hunde med otitis an, og lære mere om alt, hvad der har med ørecytologi at gøre, kan du besøge Dechra Academy og udforske vores interaktive casestudier om ørecytologi.

Log ind Tilmeld dig

Behandling

Hvordan kan jeg behandle OE med svamp?

 

Der er mange muligheder for at behandle otitis externa, og der er ikke noget "bedste" produkt til alle tilfælde. For at træffe en informeret beslutning er der flere faktorer, der skal overvejes, når man vælger den mest hensigtsmæssige behandling, herunder graden af inflammation, arten af udflåd, mikrobiel overvækst/infektion, antimikrobielle retningslinjer og sagsspecifikke omstændigheder med hensyn til nem administration eller omkostninger.

Det er dog vigtigt at huske, at gær ikke bør behandles med antibiotika. Det kan være, at du skal overveje at bruge en målrettet behandlingskombination til otitis externa hos hunde med svamp, som hjælper dig med at reducere unødvendig brug af antibiotika.

DuOtic

Sammenfatning

  • Otitis externa (OE) hos hunde er forårsaget af en underliggende inflammation, og svampeproliferation/infektion opstår sekundært til dette.
  • Publikationer tyder på, at OE kun med svamp er almindelig4,5
  • Cytologi er afgørende for diagnosen af OE med gærsvampe
  • OE med kun svamp kan behandles med målrettet terapi, hvilket reducerer unødvendig brug af antibiotika
  1. Bensignor, B. (2021) An approach to Otitis in BSAVA Manual of Canine and Feline Dermatology 4th ed. Gloucester, British Small Animal Veterinary Association 143-149
  2. Saridomichelakis, M., N., et al (2007) Aetiology of canine otitis externa: a retrospective study of 100 cases. Veterinary Dermatology 18(5): 341 – 347
  3. Zur, G., et al ( 2011 ) The association between the signalment common causes of canine otitis externa and pathogens. Journal of Small Animal Practice 52(5): 254 – 258
  4. King, S.B, et al, (2018) A randomized, controlled, single-blinded, multicenter evaluation of the efficacy and safety of a once weekly two dose otic gel containing florfenicol, terbinafine and betamethasone administered for the treatment of canine otitis externa. BMC Vet Res 14, 307
  5. Rigaut et al, (2023) Efficacy and safety of a hydrocortisone aceponate-containing ear spray solution in dogs with erythemato-ceruminous otitis externa: A randomised, multicentric, single-blinded, controlled trial. Veterinary Dermatology 00:1–9.
  6. Antimicrobial Resistance Collaborators (2022). Global burden of bacterial antimicrobial resistance in 2019: a systematic analysis. The Lancet; 399(10325): P629-655.
  7. European Medicines Agency (2023) European Surveillance of Veterinary Antimicrobial Consumption 'Sales of veterinary antimicrobial agents in 31 European countries in 2022' (EMA/299538/2023)
keyboard_arrow_up