Grundlæggende koncepter for behandling og forebyggelse af klovskader hos kvæg

Halthed hos malkekøer kan medføre betydelige omkostninger med et gennemsnit på mellem $185 og $333 pr. tilfælde, afhængigt af koens paritet (Liang et al. 2017). De faktiske omkostninger ved halthed eller klovskader undervurderes ofte på grund af det store antal associerede udgifter, såsom lavere reproduktionsevne, højere risiko for stofskiftesygdomme osv.

Forebyggelse, rettidig identifikation af halte dyr samt hurtig og effektiv behandling er hjørnestenene i at sikre god klov- og bensundhed og reducere den negative indvirkning af halthed på malkekøernes velfærd.

I denne artikel gennemgår vi kort de grundlæggende koncepter for behandling og forebyggelse af klovlæsioner hos kvæg, som enhver kvægdyrlæge bør kende for at hjælpe landmændene og deres dyr.

Figur 1. Oversigt over de mest almindelige klovlidelser hos malkekøer i henhold til ICAR-klassifikationen og deres primære placeringer.

Tabel 1: De mest anvendte bevægelses indikatorer hos kvæg

Nuværende behandlingsformer og alternativer: Infektiøse klovskader

Digital dermatitis (DD eller Mortellaro’s sygdom)

Digitale dermatitis kræver en lignende tilgang som inficerede sår, og behandlingsprotokollerne skal følges i overensstemmelse hermed:

• Rens og debrider DD-skader mekanisk med gaze eller vand for at fjerne gødning, snavs og eventuel biofilm. Dette trin gør det også lettere at identificere og registrere læsionens stadie korrekt. En klovspreder er et vigtigt redskab til at identificere skader i de dybere dele af klovspalten.
• Påfør et topikalt antibakterielt produkt på skader, der visuelt betragtes som “aktive” (M1, M2 og M4.1).
  • Chlortetracyclin, oxytetracyclin-spray eller thiamphenicol spray
  • Gel eller spray med chelateret kobber og zink
  • Salicylsyre har, udover sin antiinflammatoriske evne, også nogle antibakterielle virkninger.
• Påfør det primære lag af bandagen, helst ikke for stramt, for at sikre sårheling og forårsage minimal skade på såret, når bandagen fjernes.
• Dæk det primære lag med et tykt lag syntetisk bomuld for at forhindre, at det tertiære lag klemmer om kloven. Påfør et tertiært lag, der normalt består af en åndbar, sammenhængende bandage.
• Der kan eventuelt tilføjes et fjerde lag bestående af en beskyttende tape for at sikre, at bandagen bliver siddende i den ønskede periode, afhængigt af det anvendte topikale produkt. Dette varierer generelt mellem 3 og 7 dage. 

Brugen af bandager til behandling af DD har vist sig at være fordelagtig i flere undersøgelser.

Om der skal bruges bandager eller ej afhænger primært af management på den pågældende malkekvægs bedrift. Hvis der er grund til at tro, at bandagerne ikke vil blive fjernet i tide af gårdens personale, er det tilrådeligt at begrænse behandlingsprotokollen til gentagne individuelle antibakterielle topikale behandlinger på aktive DD-skader.

En passende protokol for klovbad bør indføres som en hygiejneforanstaltning for at kontrollere smitte af DD til kvier, goldkøer og lakterende køer. Brugen af klovbad alene er ikke effektiv til at kontrollere store aktive DD-skader (M2-stadiet).

Derudover vil køer, der er halte på grund af aktive DD-skader (M1-, M2- eller M4.1-stadier), have gavn af en enkelt parenteral behandling med non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) såsom ketoprofen for at forbedre deres halthed med 40 % og reducere det gennemsnitlige tab af mælkeydelsen med 2,98 kg sammenlignet med kun at bruge et topikalt produkt såsom oxytetracyklinspray og en forbinding (Kasiora et al., 2022).

Interdigital flegmone (IP) 

Behandlingssucces ved interdigital flegmone afhænger af, hvor hurtigt behandlingen påbegyndes efter sygdommens opståen.

Typiske kliniske tegn, man skal være opmærksom på, er:

•  Feber (>39°C) i den akutte fase af sygdommen.
• Alvorlig halthed på de berørte ben (modvilje mod at bære vægt).
• Hævelse af kloven (typisk bilateral hævelse af hælpuderne og hævelse af den dorsale del af kloven).

Hvis IP ikke behandles i tide, kan huden i den interdigitale spalte sprække og give plads til sekundære infektioner som DD eller øvrige infektioner i det dybere væv og/eller leddene.

Behandling af IP består af:

• Systemisk parenteral antibiotika og NSAID-behandling i mindst én uge
  • Førstevalgsantibiotika:
    • Penicillin eller Cefalexin
  • Andenvalgsantibiotika:
    • Bredspektrede penicilliner (såsom amoxicillin eller penicillin og dihydrostreptomycin)
    • Tylosin
    • Oxytetracyclin
    • Tilmicosin
  • Tredje valg (der kan gælde lokale regler for brugen af disse klasser af antibiotika):
    • Cefquinom
    • Ceftiofur
  • NSAID:
    • Ketoprofen: hver 24. time
    • Carprofen: hver 72. time
    • Meloxicam: hver 48. time
• Kontrol af kloven for at sikre, at der ikke er yderligere skader på den ramte klov.
  • Hvis der er andre skader, skal de behandles i overensstemmelse hermed.
  • Lokal topikal behandling, hvis huden i det interdigitale område er sprækket. 
• Opfølgning for at sikre, at skaden heler korrekt
  • Der bør ses en klinisk forbedring inden for to dage, og hvis der ikke er nogen forbedring (dvs. hvis koen stadig er halt), er det nødvendigt med en grundig klovinspektion hos en klovbeskærer.

Dynamisk & proaktiv tilgang på besætningsniveau 

Et effektivt program til forebyggelse af halthed i en malkekvægsbesætning afhænger af flere vigtige foranstaltninger, som kræver:

• Regelmæssige forebyggende klovtjek:
  Disse er ofte planlagt i forhold til tidspunkt i laktationsperioden. De mest almindelige tidspunkter er efter toplaktation (omkring 100 dage i laktationen) og ved goldning. Disse skal dog justeres i forhold til koens laktationscyklus, bedriftstypen og gårdens miljø. Rutinemæssig klovkontrol og beskæring skal udføres af en kompetent medarbejder eller en erfaren klovbeskærer.
• Kontinuerlig overvågning af halthed:
  Tidlig diagnose af halthed og hurtig, effektiv behandling er afgørende for at forhindre, at skaderne bliver kroniske. Ideelt set udføres den visuelle bevægelsesvurdering hver anden uge af en trænet og kalibreret observatør på en uvildig måde for at reducere bias mest muligt.
• Effektive behandlingsprotokoller for halte køer: Køer der halter skal behandles så hurtigt som muligt og senest inden for 48 timer efter, at de er blevet diagnosticeret. Behandlingen skal udføres af en kompetent medarbejder eller en ekstern professionel med terapeutisk beskæring, sål pålimning og NSAID’er. Behandlingsprotokoller for IFL’er (antibiotika) og NIFL’er (NSAID’er) skal diskuteres og fastlægges med gårdens dyrlægeteam for at sikre korrekt adgang til de nødvendige veterinærprodukter.
• Kontrol af infektionstryk af IFL’er og forebyggelse af nye infektioner:
  Regelmæssige klovbade eller andre forebyggende foranstaltninger skal anvendes i alle laktationsstadier (lakterende køer, goldkøer og ungdyr). Gode, rene klove (vurderet ud fra klovhygiejnevurderingen) hjælper med at reducere spredningen af IFL ved at sikre tør og ren hud på klove og ben.
• Optimer og invester i koens velfærd:
  Hvert sekund, en ko ikke står på beton, er et sekund, hvor der er mindre sandsynlighed for, at den udvikler en klovskade. Korrekt tilpassede sengebåsedimensioner og strøelsesoverflader sikrer tilstrækkelig liggetid og mindsker risikoen for klovskader og ledsagende halthed. Overbelægning bør til enhver tid undgås eller holdes på et minimum på grund af den negative indflydelse på køernes og bedriftens tidsplan. Optimering af malketider og reduktion af tiden uden for båsen er to andre vigtige parametre, der kan bruges til at mindske belastningen på koens klove og den efterfølgende eksponering for beton. Staldstørrelser og malkerutiner skal tilpasses malkegruppens størrelse, eller omvendt, så tiden uden for båsen holdes på et rimeligt niveau på 50-70 minutter pr. malkning.

Downloads