Describing dairy inflammation symptoms

Smertebehandling af produktionsdyr i Europa og indvirkning på produktiviteten

Produktionsdyr spiller en afgørende rolle i vores liv, fordi de bidrager til at brødføde planeten, især fordi den globale kød- og mælkeproduktion forventes at stige med henholdsvis 19 % og 33 % frem til 20301.

For at opnå dette under hensyntagen til mange parametre, hvad enten de er miljømæssige, demografiske eller socioøkonomiske, er det nødvendigt at indføre nye metoder i de globale landbrugsfødevaresystemer. Der bliver desuden givet udtryk for flere overvejelser om vigtigheden af velfærd for husdyr og tilstrækkelig smertebehandling og reduktion af lidelse og ubehag.

Holdningen til smerter hos produktionsdyr og håndteringen af dem har udviklet sig betydeligt i løbet af de sidste ti år, men der er stadig meget at gøre. Selvom smerter hos dyr, der anvendes til fødevarer ofte anerkendes, bliver effektive og pragmatiske løsninger, hvis de er tilgængelige, ofte ikke indført effektivt på grund af deres udfordrende implementering. Dette påvirker husdyrenes trivsel og i sidste ende deres produktivitet og fører til økonomiske tab for landmændene.

Hvordan kan vi åbne op for nye holdninger til smerte og smertebehandling samt opstille en vision der omfatter nye alternative og effektive metoder til at reducere produktionsdyrs lidelser og sikre deres velfærd, samtidig med at kravene til produktivitet opfyldes?

Brug af alternative effektive, sikre og brugervenlige behandlinger kan være vejen frem.

Smerter hos produktionsdyr :
moralsk pligt til at forhindre dyr i at lide

Smerte er en beskyttende biologisk mekanisme, der advarer om potentiel vævsskade og fremkalder både en sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, som har stor betydning for dyrevelfærd2.

Meget forskning er blevet udført i det sidste årti, hvilket har ført til en bedre forståelse af smerte kaskader og forskellige mekanismer, der er involveret i smerteudtryk, samt udfærdigelse af mange anbefalinger og smertescoringsværktøjer; selvom der har været spekulationer om det faktum, at husdyrs smertebehandling er langt bagud i forhold til kæledyrs.

Hos kvæg, skyldes smerte typisk smitsomme sygdomme, skader eller lemmelidelser men er også lejlighedsvis menneskeskabt, især under rutinemæssigt udførte procedurer.

Håndtering af smerter såvel som andre parametre som stress og foder, spiller en kritisk rolle i dyrevelfærd. Faktisk resulterer kronisk smerte, og i mindre grad akut smerte, i dårlig velfærd hos produktionsdyr3.
At være fri for smerte, skade og sygdom er en ret og et krav for ethvert dyr. Der er faktisk et moralsk argument for at reducere smerte og ubehag hos fødevareproducerende dyr, hvilket yderligere understreges af de fremvoksende samfundsog etiske overvejelser, der kræver forbedringer af velfærden for fødevareproducerende dyr, samt transperante velfærdsprogrammer, især når det drejer sig om fødevaresikkerhed og restkoncentrationer, da smertehåndtering nogle gange indebærer udbredt brug af antimikrobielle midler, med de risici der er forbundet med fødevaresikkerhed og antimikrobiel resistens.

Smerter hos produktionsdyr er også forbundet med tab af produktivitet (produktion af mælk, kød og uld). Ud over de moralske og etiske overvejelser om at forhindre dyr i at lide, er der derfor også økonomiske overvejelser på spil.
Smerter påvirker produktiondyrs produktivitet og derfor har smertebehandling en direkte indvirkning på landmændenes trivsel og indkomst. Et dyr i smerte vil ikke være i stand til at producere nok, hvilket fører til potentielle økonomiske tab som påvirker landbrugsbranchen og potentielt også skaber psykologiske bekymringer.

Eksisterende protokoller for smertebehandling af produktionsdyr

Smerter hos kvæg kan håndteres ved implementering af præventiv, målrettet eller kombineret analgesi. Når der udføres smertefulde procedurer, og når smerten derfor er forudsigelig, anbefales præventiv analgesi. I teorien bør den mest effektive analgesi gives gennem en flertrins tilgang, hvor man bruger en kombination af midler, der virker på forskellige måder.


Der skal udvises forsigtighed, når der anvendes smertestillende medicin til produktionsdyr, på grund af bekymringer om fødevaresikkerhed og potentielle restkoncentrationer i fravær af maksimale restgrænseværdier (MRL’er) for nogle potente molekyler som opioider, der ikke kan anvendes af denne grund. Andre smertestillende muligheder som fuld anæstesi kan heller ikke altid bruges af indlysende praktiske årsager.

Men nogle molekyler er godkendt til produktionsdyr til systemisk analgesi, såsom non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er), herunder meloxicam, carprofen, ketoprofen og tolfenaminsyre og α-agonister som xylazin og detomidin. For eksempel er NSAID’er de mest anvendte produkter til behandling af halthed4.


Epidural analgesi, intravenøs anæstesi og lokale nerveblokader er mulige metoder, der også kan anvendes til at give lokal anæstesi5.

I teorien anbefales det at implementere en flertrins smertelindringsstrategi for dyr, der gennemgår rutinemæssige procedurer. Brugen af flertrins analgesi, der omfatter både lokalbedøvelse til at håndtere nociception og NSAID’er til at håndtere sensibilisering, anbefales som standard i erkendelse af, at det giver en forbedring af smerteresponsen end brugen af et enkelt middel alene.


Meloxicam er det mest anbefalede molekyle; det synes at være foretrukket frem for andre tilgængelige NSAID’er på grund af dets forlængede halveringstid hvilket muliggør en virkningsvarighed på op til 72 timer 2.

Foto 1: Selvom smerte ofte erkendes og anerkendes hos produktionsdyr, er smertebehandlingsprotokollerne ikke altid sait i system

I virkeligheden, kan det være en udfordring at implementere smertebehandling i besætningerne.
For det første varierer holdninger og tilgange til smertescoring og smertebehandling af produktionsdyr fra person til person, hvilket påvirker opfattelsen af smerte og den efterfølgende implementering og valg af smertebehandlingsprogram.


Almindelige procedurer, såsom afhorning, kastration (smågrise), kælvning og halekupering (lam), udføres ofte uden nogen form for smertelindring, på trods af at det er almindeligt anerkendt, at sådanne procedurer forårsager akut smerte.


At tildele smertelindring under og efter sådanne standardprocedurer kan være en udfordring af flere grunde, herunder tid, omkostninger, sikkerhed og folkesundhed.


Det anerkendes nu i stigende grad, at smertelindring i forbindelse med kirurgiske indgreb er påkrævet eller endda obligatorisk i nogle lande, og der er derfor et presserende behov for implementering af systematiske og fyldestgørende smertelindringsprotokoller.


Så selvom smerte ofte erkendes og anerkendes hos produktionsdyr, bliver der ikke altid lavet systematiske planer for smertehåndtering. Omkostninger, brugervenlighed og administration af lægemidler samt lovgivningsmæssige begrænsninger specifikt for brugen af smertelindrende produkter til fødevareproducerende dyr, og hvem, hvad enten det er dyrlægen eller landmanden, der kan administrere disse smertelindrende produkter, kan være vigtige faktorer, der forhindrer brugen af analgesi til produktionsdyr6.


Er der en måde at finde nye tilgange til smertebehandling på besætningsniveau og identificere mulige transformative mønstre for smertebehandling i retning af en mere velfærdscentreret tilgang?

Velfærdsovervejelser og forbedring af
smertebehandling på besætningsniveau

Vedtagelse af en dyrevelfærdsstrategi til at håndtere behandlinger af produktionsdyr, især smertebehandlinger, enten i forbindelse med behandling af invaliderende infektionssygdomme eller efter invasive standardprocedurer, kan være fordelagtigt for både dyrene og landbrugsbranchen. Ud over de åbenlyse etiske overvejelser om at forhindre dyr i at lide unødigt, reduceres sygdomsperioden betydeligt og derfor forbedres produktionsdyrenes effektivitet. Deternødvendigtatsørge for effektiv smertebehandling på besætningsniveau samt vurdere nødvendigheden af at fortsætte eller måske undlade smertefulde, invasive standardprocedurer. Det er af afgørende betydning for husdyrproduktionens bæredygtighed, at der sker en forbedring af dyrevelfærden i besætningerne7.


En vigtig milepæl i forbedring af produktionsdyrs velfærd ville være at rationalisere behovet for invasive standardprocedurer og at reducere dem betydeligt eller forbedre dem ved systematisk at bruge passende smertebehandlingsprotokoller for at reducere lidelse.
I det seneste årti er der blevet forsket meget i netop dette spørgsmål.

Har vi virkelig brug for sådanne procedurer? Kan vi tilbyde tilstrækkelig smertelindring og smertelindringsstrategier til disse almindelige standardprocedurer?

Halekupering hos smågrise, hvor man klipper eller ætser en del af halen i den første uge efter fødslen for at forhindre halebid senere i livet, er en almindelig standardprocedure. Forskning har vist, at halebid kan undgås ved at give grisene rode- og beskæftigelsesmaterialer som halm, og at halekupering ikke er nødvendig8,9 På trods af denne viden og et forbud mod halekupering i henhold til europæisk lovgivning fra 200810, udsættes mange smågrise stadig rutinemæssigt for den smertefulde procedure med halekupering i mange europæiske lande med undtagelse af Finland og Sverige.


Denne procedure udføres ofte uden nogen form for smertelindring, hvilket giver åbenlyse velfærdsproblemer. Håndhævelse af lovgivningen om grisevelfærd er en af Europa-Kommissionens prioriteter, når det gælder dyrevelfærd, selv om der stadig er meget, der skal gøres for at opnå det. Holland planlægger at stoppe rutinemæssig halekupering af smågrise inden 2030 sammen med den hollandske grisesektor. Det er interessant at bemærke, at lande, der har stoppet rutinemæssig halekupering synes at investere mere i uddannelse af dyrlæger9.

Foto 2. Halekupering af grise er en smertefuld procedure, som er forbudt
i Europa, men den udføres alligevel rutinemæssigt og uden smertebehandling.

Er der en måde at mindske smerten på i sådanne situationer?


Så selvom det ofte anerkendes, at standardprocedurer som halekupering er smertefulde og faktisk burde forbydes, udføres de stadig rutinemæssigt, oftest uden nogen form for smertelindring.

Udvikling af brugervenlige, overkommelig og sikre strategier for smertebehandling der hurtigt ville opnå accept som værende bæredygtige og som frivilligt kan udføres af landmænd indenfor økonomisk rimelighed, er en udfordring, men af afgørende betydning2.
Tid, omkostninger, sikkerhed og overvejelser om folkesundhed bør derfor være i tankerne når man udarbejder protokoller for smertebehandling af produktionsdyr i forbindelse med standardprocedurer der udføres i besætningen.

Disse strategier for smertehåndtering bør tage hensyn til potentielle restkoncentrationer, især når det gælder tilbageholdelsetiden i forhold til produktionsmål, og ideelt set bidrage til forbedret håndtering af antimikrobiel resistens ved ikke systematisk at inkludere antimikrobielle stoffer i enhver behandling af kvæg. Faktisk kan brugen af topikale antiseptiske midler være en del af sådanne ikke-antimikrobielle smertehåndteringsstrategier; topikale antiseptiske midler, der traditionelt bruges til kvæg, omfatter povidonjod, klorhexidin, hydrogenperoxid og cetrimid.


Forskning tyder på, at brugen af topikale eller lokal anæstesi ideelt set kombineret med NSAID’er til analgesi, reducerer smerter under og efter standardprocedurer og er derfor en sikker og overkommelig strategi2,3,11,12. Nyere forskning har vist, at brug af en topikal bedøvelsesform på spray* der indeholder lidokain, bupivakain, adrenalin samt et antiseptisk middel (cetrimid) med succes dæmpede smerten hos lam efter halekupering7. Denne ikke-antimikrobielle sårbehandling, der ideelt set gives sammen med parenteral eller oral indgivelse af et NSAID som meloxicam, udgør en overkommelig og effektiv metode for landmænd til at forbedre dyrevelfærden2. Sårbehandlingen har også vist sig at være sikker og effektiv til smertebehandling og sårheling i forbindelse med kirurgisk kastration og halekupering af lam2,7, 13, kirurgisk kastration og afhorning af kalve14,15 og debridering af klovlæsioner hos kvæg for at reducere halthed16.
Dette produkt er godkendt og bruges til anæstesi og analgesi ved invasive standardprocedurer i Australien og er siden blevet betragtet som en revolution inden for smertebehandling i dette land7.

For nylig er der også kommet fokus på smertebehandling af dyr, der er ramt af invaliderende infektionssygdomme for at reducere lidelse, hvilket har kastet lys over fordelene ved at bruge lokalbedøvelse til disse tilstande12.
Husdyr, der lider af smertefulde orale læsioner forårsaget af insektbårne virussygdomme som bluetongue (BT) og hæmoragisk epizootisk sygdom (EHD) kunne drage fordel af ikke-antimikrobielle alternative behandlinger for at reducere unødvendig lidelse, fremme helbredelse og hjælpe med hurtigt at komme tilbage til gode produktivitetsniveauer.
Nyere forskning tyder på, at brugen af en lokalbedøvende sprayformulering, der indeholder lidokain, bupivacain, adrenalin samt cetrimid (antiseptisk middel), kan være en lovende smertelindrende behandling af orale læsioner forårsaget af EHD. Denne sårbehandling er med succes blevet brugt til at behandle bøfler og kvæg, der er ramt af mund- og klovsyge (MKS), hvor de orale læsioner ligner EHD og BT, og har vist lovende resultater i form af forbedret helbredelse og sårheling samt en betydelig reduktion af smerte og lidelse2,17,18.

Med stigende samfundsmæssige og etiske overvejelser om dyrevelfærd, der ledsager implementeringen af nye bæredygtige landbrugsfødevaresystemer, som skal brødføde planeten i de kommende år, er det af afgørende betydning at implementere dyrevelfærdsstrategier i landbruget, især inden for smertebehandling. Selv om det ser ud til at være en utrolig kompleks udfordring, kan det opnås ved at finde et flertrins program hvor dyrlægen spiller en vigtig rolle med hensyn til at øge bevidstheden, kommunikere viden og identificere risikofaktorer og løsninger på besætningsniveau til gavn for produktionsdyrs sundhed og velfærd.
Denne tilgang vil omfatte etablering af yderligere protokoller til korrekt vurdering og scoring af smerte samt at finde nye måder at lindre smerte mere effektivt på i besætningerne, hvilket potentielt kunne indebære brug af alternative effektive behandlinger og forbedring af den måde, hvorpå almindelige smertefulde standardprocedurer udføres på.

*Den topikale opløsning er i øjeblikket registreret af Dechra i Europa under det kommercielle navn Multi-Solfen® i Portugal, hvor den er godkendt til behandling af smerter og for at fremskynde sårheling af sår, der er opstået ved termokirurgi hos kalve, og til lokalbedøvelse og antiseptisk behandling af usterile hudafskrabninger hos smågrise i op til 7 dages alderen. Dette produkt er også registreret under navnet Tri-Solfen® i Storbritannien til lokalbedøvelse under og efter kastration af smågrise og til antiseptisk behandling af kastrationssår. Tri-Solfen® er også registreret i Australien og New Zealand til brug hos kvæg og små drøvtyggere.

 

 

1. FAO. Mapping Supply and Demand for Animal-Source Foods to 2030. In Animal Production and Health Working Paper 2; FAO: Rome, Italy, 2018; Available online: https://www.fao.org/3/i2425e/i2425e00.htm  (accessed on March 18th 2024).

2. Windsor PA. Role of Topical Anaesthesia in Pain Management of Farm Animals, a Changing Paradigm. Animals (Basel). 2022 Sep 17;12(18):2459. doi: 10.3390/ani12182459. PMID: 36139319; PMCID: PMC9495143.

3. Stilwell, G.; Windsor, P.A.; Broom, D.M. Pain Management for Ruminants During Common Farm Husbandry Procedures. In Advances in Animal Health, Medicine and Production; Duarte, A.F., da Costa, L.L., Eds.; Springer: Cham, Switzerland, 2020; pp. 27–51

4. Craven E, Stavisky J, Robinson N, Dean R. How do different members of the on-farm mobility team perceive lameness, and what factors influence their NSAID use? Vet Rec. 2024 Mar 2;194(5):e3412. doi: 10.1002/vetr.3412. Epub 2023 Oct 29. PMID: 37899275.

5. Hudson, C., Whay, H. and Huxley, J. (2008), Recognition and management of pain in cattle. In Practice, 30: 126-134. https://doi.org/10.1136/inpract.30.3.126

6. Robles I, Arruda AG, Nixon E, Johnstone E, Wagner B, Edwards-Callaway L, et al. Producer and veterinarian perspectives towards pain management practices in the US cattle industry. Animals. 2021;11(1):209

7. Ferrer, L.M.; Lacasta, D.; Ortín, A.; Ramos, J.J.; Tejedor, M.T.; Borobia, M.; Pérez, A.O.; Castells, E.; de Arcaute, M.R.; Ruiz, H.; et al. Impact of a topical anaesthesia wound management formulation on pain, inflammation and reduction of secondary infections after tail docking in lambs. Animals 2020

8. Nalon E, De Briyne N. Efforts to Ban the Routine Tail Docking of Pigs and to Give Pigs Enrichment Materials via EU Law: Where do We Stand a Quarter of a Century on? Animals (Basel). 2019 Mar 29;9(4):132. doi: 10.3390/ani9040132. PMID: 30934983; PMCID: PMC6523805.

9. De Briyne N, Berg C, Blaha T, Palzer A, Temple D. 'Phasing out pig tail docking in the EU - present state, challenges and possibilities'. Porcine Health Manag. 2018 Nov 16;4:27. doi: 10.1186/s40813-018-0103-8. PMID: 30473870; PMCID: PMC6238401.

10. Council Directive 2008/120/EC of 18 December 2008 laying down minimum standards for the protection of pigs. OJ L 47, 18.2.2009

11. Windsor, P.A.; Lomax, S.; White, P. Progress in pain management to improve small ruminant farm welfare. Small Rum. Res. 2016, 142, 55–57

12. Windsor, P.A. Progress with Livestock Welfare in Extensive Production Systems: Lessons From Australia. Front. Vet. Sc. 2021, 8, 674482

13. Lomax S, Dickson H, Sheil M, Windsor PA. Topical anaesthesia alleviates the pain of castration and tail docking in lambs. Aust Vet J. (2010) 88:67– 74. doi: 10.1111/j.1751-0813.2009.00546.x

14. Espinoza C, Lomax S, Windsor PA. Topical anaesthesia provides pain management for dehorning of calves. J Dairy Sci. (2013) 96:2894– 902. doi: 10.3168/jds.2012-5954

15. Lomax S, Windsor PA. Topical anaesthesia mitigates the pain of castration in beef calves. J Anim Sci. (2013) 91:1–8. doi: 10.2527/jas.2012- 5984

16. Stilwell GT, Ferrador AM, Santos S, Domingues JM, Carolin N. Use of topical local anesthetics to control pain during treatment of hoof lesions in dairy cows. J Dairy Sci. (2019) 102:6383–90. doi: 10.3168/jds.2018-15820

17. Peter Windsor, Syseng Khounsy, Francesca Earp, Isabel MacPhillamy, Jams Young & Russell Bush (2020) Managing Welfare and Antimicrobial-Resistance Issues in Treating Foot-and-Mouth Disease Lesions: A New Therapeutic Approach, Veterinary Medicine: Research and Reports, 11:, 99-107, DOI: 10.2147/VMRR.S273788

18. Lendzele SS, Mavoungou JF, Burinyuy KA, et al. Efficacy and application of a novel topical anaesthetic wound formulation for treating cattle with Foot-and-Mouth disease: A field trial in Cameroon. Transbound Emerg Dis. 2021;68:2531–2542. https://doi.org/10.1111/ tbed.1392

keyboard_arrow_up