Describing dairy inflammation symptoms

Holdningen til produktionsdyrs smerte og håndteringen af den har udviklet sig betydeligt i Europa i det seneste årti, men der er stadig meget at gøre med hensyn til grisenes velfærd, især når det gælder smertefulde, men alligevel almindeligt udførte procedurer som kastration af smågrise og halekupering.

Kirurgisk kastration af smågrise, som traditionelt bruges til at forbedre kvaliteten af svinekød, er stadig almindeligt i Europa, ofte uden smertelindring eller bedøvelse, selvom det er almindeligt anerkendt, at indgrebet forårsager akut smerte.

Det er ikke overraskende, at kirurgisk kastration af smågrise har været under offentlig bevågenhed i de sidste par år og har givet anledning til store bekymringer om dyrevelfærd.

Hvad er den aktuelle situation med hensyn til kastration af smågrise i Europa?
Hvordan kan dyrlæger og landmænd samarbejde om at sikre, at velfærdsstandarderne overholdes i forbindelse med kastration af smågrise, samtidig med at det er pragmatisk og nemt at gennemføre for både landmænd og dyrlæger?

Kirurgisk kastration af smågrise: hvorfor, hvordan?

Kirurgisk kastration er en invasiv og smertefuld procedure
der udføres på smågrise før de er syv dage gamle.

Denne standard procedure udføres i de fleste europæiske lande. Teknisk set består det af et snit i pungen, en stump dissektion af testikelvævet fra den omgivende fascie og en hyperekstension af sædstrengen, indtil den spontant brister eller skæres over.1 Afskæringen af sædstrengen menes at være den mest smertefulde del af operationen for grisene.2

Kirurgisk kastration af smågrise bruges primært til at reducere forekomsten af “ornelugt” en ubehagelig lugt, der ofte findes i kød fra hangrise, forårsaget af androstenon (mandligt kønshormon), skatol og indol (begge produceres i tarmen fra nedbrydningen af tryptofan), som aflejres i fedtvævet.3 Svinekød med ornelugt er ikke egnet til menneskeføde. Metoderne til at påvise ornelugt varierer, men den menneskelige næse er stadig den mest anvendte.

Kirurgisk kastration bruges også til at forhindre uønsket dominerende og aggressiv adfærd hos hangrise. Kastrerede hanner er mindre aggressive og lettere at håndtere.4 Ud over at være en smertefuld procedure resulterer kirurgisk kastration ofte i øgede foderomkostninger og et øget fedtindhold i slagtekroppen.5

Kastration af smågrise: en smertefuld procedure

I henhold til Sammenslutningen af Dyrlæger i Europa, er kastration af grise uden bedøvelse eller postoperativ analgesi i modstrid med den nuværende dyrevelfærdsog etiske code of practice.6

Kastration af grise er en smertefuld, invasiv procedure, der forårsager langvarig smerte7 og derfor er skadelig for grisenes velfærd. Kirurgisk kastration fører til adfærdsændringer, som kan være tegn på smerte.7,8

Smerte-relateret adfærd i forbindelse med kastration af smågrise omfatter stress relateret vokalisering (hovedsageligt i forbindelse med træk i og afskæring af sædstrengen1,2,8) samt spasmer, stivhed, nedtrykthed og rysten, især i de første par timer efter kastrationen.9

Smågrise viser også adfærdsændringer relateret til smerte, såsom at piske med halen, krybe sammen og kradse sig på bagdelen i dagene efter indgrebet.1,8,9

Kirurgisk kastration kan også føre til fysiologiske ændringer såsom aktivering af hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen og det sympatiske nervesystem.9

Hvordan mindsker man smerter forårsaget af kirurgisk kastration af smågrise?

Nuværende strategier for smertereduktion omfatter brug af non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) før kastration samt brug af lokalbedøvelse og fuld anæstesi. Der findes kun få godkendte lægemidler til bedøvelse og smertelindring i forbindelse med kastration af grise. Desuden skal bedøvelses- og smertelindrings protokollen være økonomisk, praktisk, effektiv, sikker (for grisen, landmanden og/eller dyrlægen og miljøet) og medføre mindst mulig stress og smerte.


Meloxicam, ketoprofen og flunixin er de mest anvendte NSAID’s, selvom nogle undersøgelser tyder på, at deres effektivitet i forhold til at lindre smerter under kirurgisk kastration er tvivlsom.10 Brugen af NSAID’s før operationen ser ud til at have en effekt på postoperative smerter, hvilket antydes af en reduktion i smerterelateret adfærd efter operationen10,11 (kradse sig på bagdelen, pisken med halen). Mere specifikt, synes brugen af meloxicam før kastration af smågrise at resultere i mindre smerterelateret adfærd bagefter uanset om der er brugt lokalbedøvelse eller ej.7,12
Procain er det eneste godkendte lægemiddel til brug ved kastration af grise.10 Lidokain har ikke en maksimal grænseværdi for restkoncentrationer (MRL) og er derfor ikke tilladt til brug i fødevareproducerende dyr i Europa; nogle lande som Frankrig tillader dog brugen af det til kirurgisk kastration af smågrise.
Deterværdatbemærke, at indsprøjtning af lokalbedøvelse i pungen og testiklerne kan give pattegrisene ekstra smerte og angst. Når smågrise får lokalbedøvelse, udviser de en betydelig reduktion i flugtadfærd under kastrationen.7,13 Brugen af lokalbedøvelse (kort- eller langtidsvirkende) på sædstrengene ved overskæring og på indsnit i pungen ser
ikke ud til at resultere i en ændring af smerterelateret
adfærd
(kradse sig på bagdelen, at krybe sammen) efter kastration.14
Brug af bedøvelsesmidler synes at være gavnligt for smågrise under kirurgisk kastration (påviselig reduktion i smerteopfattelse og stressrespons); men uden kombineret brug af et smertestillende middel, synes smågrise at opleve smerte efter indgrebet.10,15,16
Fuld anæstesi ser ikke ud til at resultere i nogen forskel i smerterelateret adfærd efter kastration14,17, og det er ikke almindeligt anvendt af praktiske årsager, undtagen i nogle lande som Tyskland.


Så ifølge forskningen forhindrer anæstesi alene smerter under operationen, men ikke efter, mens analgesi alene lindrer smerter efter operationen, men ikke under.5

Opfedning af hangrise og immunokastration:
alternativer til kirurgisk kastration af smågrise

Der er flere alternativer til kirurgisk kastration. Opdræt af hangrise bruges traditionelt i nogle lande som Spanien, Portugal, Irland og Storbritannien.
Ud fra et velfærdssynspunkt er der ingen kastration, så dyrene oplever ingen smerte eller stress. Der er ingen ekstra arbejdsbyrde heller ikke for svineproducenterne. Men.., ukastrerede grise kan udvise aggressiv og dominant adfærd hvilket er skadeligt for deres velfærd.18 Fodereffektiviteten og kvaliteten af slagtekroppen er bedre end hos kirurgisk kastrerede grise, men kødkvaliteten er lavere18 (tilstedeværelse af ornelugt, reduceret intramuskulært fedtindhold og reduceret fedtmætning).


En måde at løse problemet med ornelugt på kunne være at slagte hangrise ved en lavere vægt, men denne metode anvendes ikke i øjeblikket af åbenlyse økonomiske årsager.6 Nogle slagterier har indført “Human Nose Scores” baseret på registrering af ornelugt efter opvarmning.19 Forskning tyder på, at der er mulighed for en genetisk løsning til at mindske ornelugt for at undgå kastration.3,18,19
Da androstenon og skatol har moderat til høj arvelighed, er det faktisk teknisk muligt at selektere genetisk mod disse stoffer.
Selv om denne metode virker lovende, har det en pris at implementere sådanne genetiske selektionsstrategier. Ændringer af fodersammensætningen og miljøforhold kan også mindske ornelugt.3


Alternativer til kirurgisk kastration omfatter også immunologisk kastration, ofte omtalt som immunokastration som har til formål at forsinke kønsmodningen. Immunokastration er ikke en hormonel behandling, hvilket betyder, at der ikke er risiko for hormonelle restkoncentrationer, men den stimulerer grisens immunsystem til at producere antistoffer, der hæmmer testiklernes funktion. Effekten er midlertidig. Det har været tilladt i Europa siden 2009. Det kræver to indsprøjtninger med mindst fire ugers mellemrum i løbet af grisenes vækstfase, og den anden dosis skal gives fire til fem uger før slagtning.20


Nogle lande, som for eksempel Belgien, har en højere procentdel af immunokastrerede hangrise. Immunokastration forhindrer forekomsten af ornelugt, fjerner den smerte der ville have været forbundet med en kirurgisk kastration, og forebygger stressrelateret aggressiv og dominant adfærd hos hangrise.5,20


I dette aspekt viser immunokastration helt klart åbenlyse velfærdsfordele sammenlignet med kirurgisk kastration.


Immunokastrerede hangrise kan dog undertiden udvise aggressiv adfærd før den anden indsprøjtning, da immunokastration først er effektiv efter den anden indsprøjtning.18

 

1Ison SH, Clutton RE, Di Giminiani P, Rutherford KM. A Review of Pain Assessment in Pigs. Front Vet Sci. 2016 Nov 28;3:108.

2Taylor A, Weary D. Vocal responses of piglets to castration: identifying procedural sources of pain. Appl Anim Behav Sci (2000) 70:17–26.

3Duarte DAS, Schroyen M, Mota RR, Vanderick S, Gengler N. Recent genetic advances on boar taint reduction as an alternative to castration: a review. J Appl Genet. 2021 Feb;62(1):137-150.

4EFSA. Welfare aspects of the castration of piglets. EFSA J (2004) 91:1–18

5Bonneau M, Weiler U. Pros and Cons of Alternatives to Piglet Castration: Welfare, Boar Taint, and Other Meat Quality Traits. Animals (Basel). 2019 Oct 30;9(11):884.

6Position paper on pig castration. Federation of Veterinarians of Europe. February 2019. ahttps://fve.org/cms/wp-content/uploads/fve_09_040_castration_pigs_2009.pdf. Accessed September 30th 2024.

7Hansson M, Lundeheim N, Nyman G, Johansson G. Effect of local anaesthesia and/or analgesia on pain responses induced by piglet castration. Acta Vet Scand (2011) 53:34–43.

8Garcia A, Sutherland M, Vasquez G, Quintana A, Thompson G, Willis J, Chandler S, Niure K, McGlone J. An investigation of the use of ethyl chloride and meloxicam to decrease the pain associated with a single or double incision method of castration in piglets. Front Pain Res (Lausanne). 2023 Jul 28;4:1113039.

9Hay M, Vulin A, Génin S, Sales P, Prunier A. Assessment of pain induced by castration in piglets: behavioral and physiological responses over the subsequent 5 days. Appl Anim Behav Sci. (2003) 82(3):201–18.

10De Briyne N, Berg C, Blaha T, Temple D. Pig castration: will the EU manage to ban pig castration by 2018? Porcine Health Manag. 2016 Dec 20;2:29.

11von Borell E, Baumgartner J, Giersing M, Jäggin N, Prunier A, Tuyttens FA, Edwards SA. Animal welfare implications of surgical castration and its alternatives in pigs. Animal. 2009 Nov;3(11):1488-96.

12Keita A, Pagot E, Prunier A, Guidarini C. Pre-emptive meloxicam for postoperative analgesia in piglets undergoing surgical castration. Vet Anaesth Analg (2010) 37:367–74.

13Leidig M, Hertrampf B, Failing K, Schumann A, Reiner G. Pain and discomfort in male piglets during surgical castration with and without local anaesthesia as determined by vocalisation and defence behaviour. Appl Anim Behav Sci (2009) 116:174–8.

14Sutherland MA, Davis BL, Brooks TA, McGlone JJ. Physiology and behavior of pigs before and after castration: effects of two topical anesthetics. Animal (2010) 4:2071–9.

15Horn T, Marx G, von Borell E. Verhalten von Ferkeln während der Kastration mit und ohne Lokalanästhesie [Behavior of piglets during castration with and without local anesthesia]. Dtsch Tierarztl Wochenschr. 1999 Jul;106(7):271-4. German. PMID: 10481369.

16Kluivers-Poodt M, Hopster H, Spoolder H. Castration under anaesthesia and/ or analgesia in commercial pig production. Report 85. Animal science Group 2007. Wageningen-UR, The Netherlands.

17Van Beirendonck S, Driessen B, Verbeke G, Geers R. Behavior of piglets after castration with or without carbon dioxide anesthesia. J Anim Sci (2011) 89:3310–7.

18Weiler U, Font-I-Furnols M, Tomasevič I, Bonneau M. Alternatives to Piglet Castration: From Issues to Solutions. Animals (Basel). 2021 Apr 7;11(4):1041.

19Backus G, Higuera M, Juul N, Nalon E. De Briyne N. Second Progress Report 2015–2017 on the European Declaration on Alternatives to Surgical Castration of Pigs. Expert Group on ending surgical castration of pigs. Brussels, May 2018.

20Werner D, Baldinger L, Bussemas R, Büttner S, Weißmann F, Ciulu M, Mörlein J, Mörlein D. Early Immunocastration of Pigs: From Farming to Meat Quality. Animals (Basel). 2021 Jan 25;11(2):298.

Downloads 

keyboard_arrow_up